Cykelstørrelse bmx - Find den rigtige størrelse på en bmx cykel

De fleste BMX cykler har en 20" hjulstørrelse (Dog findes der 24" til store mennesker).

Det man skal være opmærksom på, når man køber en ny BMX cykel er cyklens længde, da der findes både korte cykler til børn fra 6-7 år, og længere modeller, som kan bruges fra 8-9 års alderen. Som hovedregel er det en lang cykel man ser på, hvis ikke andet er beskrevet.

Har man en lang BMX cykel vokser man aldrig fra den. En BMX cykel er nemlig beregnet til at være lille, så man kan lave tricks og køre på bane med den.

Derfor skal man ikke tænke meget over størrelsen når man køber en ny BMX cykel. Brug i stedet resurserne på at finde den som passer netop til dit formål. Der findes nemlig BMX cykler til jordbaner, til street og til at lave tricks på. Heldigvis kan de fleste bruges til alle tre ting, men nogle er bedre en andre.